Moivaro Primary School

I samarbejde med it-firmaet inLogic, Horsens og Vijiji-Fonden, Arusha, Tanzania, forventer TES Skolen i Afrika at indlede et nyt og spændende samarbejde med Moivara Primary School, Nguruma Village, Arusha. Skolen har ca. 950 elever.

Skolen er en offentlig skole, som kun har få midler til den enkelte elev og skolens vedligeholdelse. Det lægger selvfølgelig nogle begrænsninger på den daglige undervisning, og lærernes muligheder for at udvikle skolens pædagogik.

Det er foreningens ambition gennem samarbejdet at medvirke til at sikre en kvalitetsundervisning til eleverne.